Gulvfuge 553 tilhører den nye generation af MS-polymer fugemasser, der kombinerer de bedste egenskaber fra silicone- og polyurethan-fugemasser. Fugemassen hærder ved en reaktion med luftens fugtighed, og danner en elastisk fuge, der kan optage bevægelser på op til +/- 25 %.
Gulvfuge 553 er specielt udviklet til fugning af trægulve og færdigparket, samt til tætninger mellem gulv og andre bygningsdele, f.eks. vægge, trapper, søjler m.m.
Fugemassen kan slibes, og lakeres med de fleste sædvanlige vand- og spritbaserede gulvlakker.
Gulvfuge 553 er absolut lugtfri, neutral og hurtighærdende.
Gulvfuge 553 er indeklimamærket iht. Emicode EC 1PLUS.
Gulvfuge 553 kan indgå i DGNB byggeri på kvalitetstrin 4.